snedkergaarden
Snedkergaardens målsætning er, at fremstille designmøbler i høj kvalitet – og se bort fra kvantitet og priskonkurrence. Kvaliteten er i højsædet!
De samarbejder med en række af de bedste danske arkitekter, hvilket er med til at sikre et klassisk, eksklusivt produkt, som man dagligt frydes over. Møblerne fremstilles af de bedste massive, ædle træsorter, og de håndsorterer alt efter struktur og farve.
Snedkergaardens dygtige møbelsnedkere fremstiller møblerne nænsomt og i højeste kvalitet. Der bliver kælet for hver eneste detalje, og den elegante forarbejdning understreger de unikke, stilrene klassikere.